2. Faktisk energiforbrug

Grønlands faktiske energiforbrug er opgjort til 8.827 TJ i 2020. Det er 1,9 pct. mindre end i 2019, hvor energiforbruget var 8.998 TJ. Faldet skyldes primært et reduceret forbrug af energi til transport som følge af Corona-pandemien. Forbruget af gasolie steg i 2020 bl.a. som følge af et skift væk fra den tunge fuelolie indenfor transport samt et øget forbrug af gasolie til opvarmning.

 

Energiforbruget var 3,5 pct. højere i 2020 sammenlignet med 1990. I 1990 var Grønland imidlertid fuldkommen afhængig af flydende olieprodukter med undtagelse af en smule affaldsvarme, hvorom der imidlertid ikke foreligger nogen tal før 1992. Således blev der i 1990 anvendt 8.527 TJ fossile brændsler imod 7.211 TJ i 2020.

 

Tabel 1. Faktisk energiforbrug og klimakorrigeret forbrug

 

1990

2016

2017

2018

2019

2020

 

TJ

Faktisk energiforbrug i alt ...  

8.527

8.556

8.741

8.885

8.998

8.827

Fossile brændsler ..........

8.527

7.066

7.298

7.318

7.454

7.211

- Gasolie ..................

7.490

5.008

5.090

5.266

5.086

5.463

- Motorbenzin ..............

318

682

690

730

820

815

- Jet A-1/petroleum ..........

696

728

818

817

850

468

- Diesel Fuel Arctic ..........

-

188

190

189

170

170

- LPG/flaskegas ............

13

3

3

3

3

3

- Flybenzin ................

-

1

1

1

1

0

- Fuelolie .................

-

446

498

302

515

282

- Spildolie .................

9

9

9

9

9

9

Vedvarende energi m.m. ....

1.489

1.443

1.567

1.544

1.616

- Affald ...................

94

94

98

110

103

- Vandkraft ................

-

1.396

1.349

1.469

1.434

1.513

Klimakorrigeret forbrug
Faktisk energiforbrug i alt
...

8.409

8.640

8.710

8.691

9.166

8.751

Anm. For affald skelnes der mellem ikke-bionedbrydeligt affald og bionedbrydeligt affald, hvoraf kun sidstnævnte betragtes som vedvarende energi. Alligevel indgår affald i den brede gruppe ”vedvarende energi m.m.” Da forbrænding af affald medfører emission af drivhusgasser, indgår affald dog også som en emissionskilde i emissionsopgørelsen.

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT

 

Oktober måned 2021 oplevede knapt dobbelt så mange passagerer som oktober 2020, og markerede den 3. måned i træk med over 5.000 passagerer.

 

Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. For at få et klarere billede af udviklingen korrigeres forbruget for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.

 

Det klimakorrigerede energiforbrug udgjorde 8.751 TJ i 2020. Det er 4,5 pct. lavere end i 2019. I forhold til 1990 er det klimakorrigerede energiforbrug steget 4,1 pct.

 

Figur 1. Faktisk energiforbrug og klimakorrigeret forbrug

 

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT 

 

Siden 1990 er det faktiske energiforbrug skiftevis steget og faldet afhængigt af den økonomiske aktivitet i samfundet, kolde og varme år, varierende aktivitet på råstofområdet samt ikke mindst produktionen af elektricitet fra vandkraft, der har fortrængt store mængder gasolie i konverteringssektoren.

 

I 2020 lå det faktiske energiforbrug blot 3,5 pct. over niveauet i 1990. Mens energiforbruget i 1990 udelukkende bestod af fossile brændsler, udgjorde den vedvarende energi m.m. (dvs. vandkraft og affald) til gengæld 18,3 pct. af det faktiske energiforbrug i 2020.

 

Figur 2. Faktisk energiforbrug fordelt på fossile brændsler og vedvarende energi m.m.

 Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT

 

Den vedvarende energi m.m. blev taget i brug i 1989 (affald) og 1993 (vandkraft). Siden er forbruget steget som følge af øget kapacitet og produktion på vandkraftværket i Buksefjorden, der forsyner Nuuk samt anlæggelsen af vandkraftværker i Tasiilaq, Narsaq/Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. Den øgede produktion af vandkraft har fortrængt store mængder gasolie i konverteringssektoren ved produktion af el og varme. Den markante stigning i forbruget af fossile brændsler i 2010 og 2011 skyldes øget forbrug af især gasolie i forbindelse med udførelsen af henholdsvis tre og fem olieefterforskningsboringer ud for Vestgrønland i 2010 og 2011.

 

Figur 3. Forbrug af fossile brændsler

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT, hvor råstofudvinding og efterforskning er inkluderet under produktionserhverv i alt.  

 

Fossile brændsler omfatter produkterne gasolie, benzin, petroleum, Diesel Fuel Arctic (herfra kaldet DFA), flybenzin, fuelolie, spildolie samt flaskegas.

 

Figur 4. Forbrug af fossile brændsler fordelt på produkter

Anm.: Benzin omfatter motorbenzin og flybenzin. Andre brændsler omfatter fuelolie, spildolie og flaskegas. Kurven viser den del af de fossile brændsler, der er anvendt til produktion af el og varme i konverteringssektoren.

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT

 

Gasolie er det mest benyttede brændsel. Produktet omfatter motorgasolie samt arktisk gasolie, der anvendes ved produktion af el og varme i konverteringssektoren, til opvarmning i husholdninger, institutioner og erhverv, i industrien samt til transport. Forbruget af gasolie steg med 7,4 pct. i 2020. Kurven i figur 4 viser den mængde gasolie og DFA, der anvendes i konverteringssektoren.

Benzin anvendes som drivmiddel i fiske- og fritidsfartøjer og til landtransport. Flybenzin anvendes i fly og helikoptere indenfor luftfart.

 

Petroleum omfatter jet A-1 og petroleum. Produktet anvendes primært som brændstof i fly men også til opvarmning.

 

DFA anvendes til opvarmning og som drivmiddel i køretøjer. Produktet sælges i Kangerlussuaq, hvor det erstatter gasolie. Som noget nyt sælges DFA nu også i Upernavik og Qaanaaq, hvor det blandes halvt om halvt med arktisk gasolie. Blandingsproduktet har bedre kuldeegenskaber og udgør derfor et bedre gasolieprodukt i de to nordligste byer. Mængden af DFA, som anvendes i denne blanding er dog indtil videre registreret som gasolie.

 

Fuelolie omfatter de svære olier IFO-30, IFO-180 og HFO-380. Det er tyktflydende brændsler, som anvendes søværts af større skibe, trawlere m.m. I 2020 blev der ikke importeret fuelolie til Grønland. Dog var der fortsat et mindre forbrug fra lagre i 2020.

 

Flaskegas (LPG) anvendes i industrien samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Forbruget af flaskegas er faldet jævnt siden 1990.